Om praktikforløbet
Som praktikant bliver du en vigtig del af vores lille team og får en central rolle i lanceringen af bylivsappen i København. Du får praktisk erfaring med digital forretningsudvikling, markedsføring og lancering af et nyt digitalt produkt – fra indholdsproduktion og kampagner til aktørrekruttering og strategisk research. Du får ansvar, selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på både lanceringen og platformens videre udvikling. Det skal være sjovt og lærerigt at være praktikant hos os. Derfor tilpasser vi i fællesskab opgaverne til dine interesser og kompetencer, så du får mulighed for at prøve kræfter med både de praktiske og strategiske dele af arbejdet.
Dine opgaver
- Platform og indhold: Kortlægning af byrum og events samt udvikling og redigering af platformtekster, eventindhold og SEO-optimerede landingssider.
- Lancering og kampagner: Udvikling af kampagneidéer og produktion af fysisk og digitalt materiale til sociale medier samt bidrag til planlægning og gennemførelse af lanceringsaktiviteter.
- Aktørrekruttering: Rekruttering og onboarding af relevante aktører til platformen.
- International skalering: Research og vurdering af potentielle nye lanceringsbyer samt kortlægning af lokale byrum og aktører. Du bidrager også til at udvikle en launch playbook, der samler erfaringer og metoder fra København til brug ved fremtidige lanceringer.
Det søger virksomheden
- Du er initiativrig, selvstændig og nysgerrig på, hvordan digitale produkter udvikles, markedsføres og udbredes til nye målgrupper og markeder.
- Du har lyst til at omsætte idéer til konkrete resultater og så trives du med research og analyse.
- Måske studerer du erhvervsøkonomi, marketing, kommunikation eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at lancere en ny digital platform og bidrage til dens videre udvikling og udbredelse.

